Bent Lauridsen elsker sin by. Men sammenholdet er ved at smuldre om fingrene på ham: »Det er ikke en racistisk holdning, jeg har«

Bent Lauridsen er eksportchauffør, og han græder altid, når han kører hjemmefra gården. De chauffører, der siger, at de ikke græder, lyver, mener han. For når han forlader sit gårdareal i udkanten af Bording i Midtjylland, efterlader han sin hustru alene, og det gør lige ondt hver gang. »Jeg vil jo også godt passe på min familie og min kone,« siger han. Og det føler han sig ikke længere overbevist om, at han kan, hvis han ikke er til stede lige dér, hvor hans et og alt befinder sig: Derhjemme i Bording. Byen har nemlig forandret sig væsentligt, siden dets åbne fængsel i 2016 blev omdannet til et udrejsecenter, hvor klientellet de seneste år har ændret sig til det værre. Her sidder folk med domme for vold, voldtægt, terror og narko. En enkelt fik også i april i år et trafikdrab på samvittigheden. Hvor Bording før var en by med den storslåede fodboldturnering Invita Cup, en sprudlende hovedgade og et sammenhold uden lige, oplever Bent Lauridsen nu, at noget meget vigtigt har forandret sig. Sammenholdet er ved at smuldre mellem fingrene på den 62-årige mand. Han peger særligt ét sted hen: Udrejsecenteret Kærshovedgård. Ikast-Brande Kommune, hvor Bording ligger, er blandt de kommuner i Danmark, hvor livet er mest utrygt. Det viser den nyeste tryghedsmåling fra Justitsministeriet, hvor utrygheden kun overgås af kommunerne Albertslund, Ishøj, Høje Taastrup og Brøndby. De fire hovedstadskommuner er de fire kommuner i Danmark, hvor den største andel af befolkningen består af indvandrere og efterkommere, viser tal fra Danmarks Statistik. Spørger man politiet, skyldes utrygheden i Ikast-Brande Kommune Udrejsecenter Kærshovedgård. 83 procent af borgerne fra Ikast-Brande Kommune angiver i målingen, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Vi – to Berlingske-journalister, hvoraf den ene selv er fra Bording – har tilbragt tre dage i byen tæt på Kærshovedgård. Målet er at undersøge, hvordan det påvirker et lille landsbysamfund, når landets udlændingepolitik bliver gjort til et lokalt problem. Dette er tredje kapitel i artikelserien »Byen, der fik nok«. Hør tredje afsnit af Berlingskes nye podcast, »Byen, der fik nok«, der går helt tæt på borgerne i Bording og fortæller, hvad det betyder, når national udlændingepolitik bliver til en lokal hovedpine. Utrygheden dominerer Bent Lauridsen elsker livet på landet, hvor han nu har boet i 40 år, fordi han har friheden til at »pisse, hvor jeg har lyst til«, og at han kan gå ud på sit værksted klokken 2 om natten og starte præcist den maskine, som han har lyst til, uden at det generer andre. Men følelsen af frihed er ved at forsvinde, udkrænger han magtesløst og rasende, da vi møder ham i hans landejendom i starten af december. For fem minutters kørsel fra hans ejendom ligger Udrejsecenter Kærshovedgård, som i den grad har sat sit aftryk på lokalsamfundet. Tilværelsen er ikke lige så tryg, som den plejer, siger han. Det er der flere årsager til. Tal fra Midt- og Vestjyllands Politi viser direkte, at antallet af »hændelser« i Bording er fordoblet, siden udrejsecenteret kom til byen for otte år siden. Hændelserne er summen af de gange, hvor borgerne i byen har henvendt sig til politiet. Nogle fortæller, at de har set poser blive udvekslet i, hvad der ligner en narkohandel – lige ude foran deres hjem. Tidligere er flere beboere på centret blevet dømt for netop narkohandel i nærområdet. Andre har set store poser blive udvekslet i, hvad der ligner en narkohandel – lige ude foran deres hjem. Men kigger man på den reelle anmeldte kriminalitet i Bording, er billedet faktisk uændret over de seneste otte år. Alligevel står bekymringerne i kø hos beboere som Bent Lauridsen, fordi han ved, hvilke mennesker der befinder sig på Kærshovedgård. For eksempel har øksemanden, som forsøgte at dræbe Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, boet der. Politiet anerkender da også, at utrygheden i og omkring Bording er steget massivt, siden de udvisningsdømte fremmede kom til byen. Og så anerkender politiet, at antallet af butikstyverier i Bording er steget, siden Kærshovedgård kom til byen. Det har Thomas Rasmussen, butikschefen i den lokale 365discount, bevidnet fra første parket. Kærshovedgård-tyv med en kniv Det var netop blevet juni, og en medarbejder i 365discount i Bording havde set frem til sin første dag på job. På mange måder lignede dagen alle andre, men pludselig, tidligt på eftermiddagen, skete der noget uventet. Ud af butikken gik en butikstyv, men det spottede en medarbejder, gik udenfor og slæbte ham tilbage ind i butikken. Der opstod en situation, hvor de måtte omringe butikstyven, så de kunne tilbageholde ham, til politiet kom frem. Pludselig kom der en kniv frem, og de endte med at skubbe butikstyven så meget omkuld, at han lå lodret i luften, før han ramte gulvet, erindrer Thomas Rasmussen. Kort efter kom redningspatruljen og lagde tyven i håndjern. Han var fra Kærshovedgård. »Det er første omgang i mine 23 år i Coop, at vi har haft en krisepsykolog ude,« siger Thomas Rasmussen, der beskriver hændelsen som den værste i hans 23 år i Coop. To af hans medarbejdere brød fuldstændig sammen. Selvom hændelsen er den alvorligste af sin slags, så er den langtfra det eneste butikstyveri, Thomas Rasmussen har oplevet, og han estimerer, at 85 procent af alle butikstyverier i den lokale butik begås af Kærshovedgård-beboere. Tidligere blev en ungarbejder i Fakta i byen slået ned af en fra centret. Hændelsen i Coop fylder meget, når man taler med byens borgere, men også en anden har skabt røre. For blot to måneder før betalte en anden beboer i området den højeste pris. Bilen blev krøllet sammen som papir I dag sidder Sven Anders efterladt tilbage som enkemand, efter katastrofen indtraf i foråret. Hans hustru Beate Anders var blot på vej på arbejde i Vejle og kørte gennem Nørre Snede syd for Ejstrupholm, hvor familien bor. Men selvom både en spærrelinje og et skilt markerede, at man ikke måtte overhale, var det netop, hvad en 34-årig beboer fra udrejsecenter Kærshovedgård denne morgen gjorde med 111 kilometer i timen, står der i anklageskriftet, som Berlingske har fået aktindsigt i. Man måtte ikke køre mere end 90 kilometer i timen. Den 34-årige mand ramte Beate Anders frontalt. Hendes sorte kofanger krøllede sammen som papir. Hun døde på stedet. Den afghanske mand, som allerede for tre år siden blev dømt til udvisning, men som i stedet bor på Kærshovedgård, overlevede. Ifølge Ekstra Bladet var manden bandemedlem med tilknytning til den forbudte gruppering Loyal to Familia. Han blev taget af politiet med cannabis i blodet og en kniv i bilen. Allerede en måned før blev han sigtet for narkopåvirket kørsel. Men han har ikke været mulig at udvise. Sven Anders mener, at det faktum har slået hans kone ihjel. »Vi var en hel familie sammen. Nu er det hele ødelagt,« siger Sven Anders til Berlingske. Den formodede gerningsmand er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og sagen skal for retten næste år. Forsvarsadvokat Alexander Nyborg Christensen oplyser på vegne af den tiltalte, at han »helt overordnet« nægter sig skyldig i anklagepunkterne. Han afviser desuden at skulle være medlem af banden Loyal to Familia. »Det er ikke en racistisk holdning« De ovenstående eksempler er blandt de groveste fra Bording og omegnen, men de er langt fra enestående. Således beretter en lang række af de naboer, der bor lige omkring Kærshovedgård, om at blive passet op på landevejen. Om at få stjålet en cykel, man let kan finde på Kærshovedgård bagefter. Om at låse døre, man ikke plejer. Og om at køre børnene til fritidsaktiviteter, selvom de plejede at cykle. Konkret mener Bent Lauridsen, at der skal sættes lås på Kærshovedgård, så mennesker dømt til udvisning ikke kan færdes frit i samfundet, selvom de har udstået deres straf. Nogle af dem er man jo bange for at sende tilbage til krigszoner. Er det ikke også umenneskeligt? »Jeg vil vende det på den måde, at hvis du gør nogle ting og får en eller anden straf, så bør du jo have i tankerne, når du gør det, at det kan blive straffet,« siger Bent Lauridsen og uddyber: »Det er ikke en racistisk holdning, jeg har, for generelt har jeg den holdning, at folk skal have en second chance.« Men hans tålmodighed er i den grad sluppet op. I hans lokalsamfund er der også allerede planer om en ny motorvej, et dusin vindmøller og nye solcelleanlæg meget tæt på der, hvor Bent Lauridsen bor. Det er elementer, der føjer til de mange bekymringer, som allerede har stablet sig op. »Fakta er bare, at det hele får vores ejendomme til at falde i værdi,« siger Bent Lauridsen. Han fortæller med lys i øjnene om det Bording, han kender. Byen, der har både svømmehal, fodbold, håndbold og gymnastikforening, et levende foreningsliv. »Der er så mange muligheder i Bording, og det er et sted, hvor særhederne også får lov til at eksistere og bliver accepteret,« siger Bent Lauridsen. Men tingene er ved at kamme over for den mangeårige Bording-beboer. Bording er blevet til byen, der har fået nok, men nærmest uanset hvem man spørger, er alle enige om, at pilen peger ét sted hen: Christiansborg. Det har ikke været muligt at få nogen tidligere dømte kriminelle beboere i tale. Hør Berlingskes nye podcast, »Byen, der fik nok«, der går helt tæt på borgerne i Bording og fortæller, hvad det betyder, når national udlændingepolitik bliver til en lokal hovedpine. https://www.berlingske.dk/politik/bent-lauridsen-elsker-sin-by-men-sammenholdet-er-ved-at-smuldre-om